Jekyll on ice (for alle fra 6 år og op)

Date

07. sep 2024
Expired!

Time

16:00 - 17:00

Lokation

Pavillon K
Skovvej 2, 4760 Vordingborg

JEKYLL ON ICE er en skør udgave af Dr. Jekyll og Mr. Hyde. For i Paolo Nanis fortolkning er Jekyll en sjov, rund og charmerende figur, en issælger med sin helt egen måde at drive forretning på. I løbet af forestillingen, under en dramatisk eskalering, står Jekyll over for det ene mere absurde optrin efter det andet.

Muligvis vil isen ende med at smelte og luften sive ud af ballonerne inden publikum kan nå at nyde dem, men til gengæld er de sikret fest, overraskelser og grin for alle pengene!

Forestillingen afbilder med varme og humor hovedpersonens forsøg på at skabe balance, mellem det at søge opmærksomhed uanset konsekvenserne, og det at være tro mod sig selv og acceptere at være den man er.

Forestillingen er inspireret af den anderledes alvorlige roman ”Dr. Jekyll & Mr. Hyde” af den skotske forfatter Robert L. Stevenson.

Forestillingen varer 1 time og er for familier med børn fra 6 år og op.
Før forestillingen (kl. 15-16) er der kaffe og kage i caféen – Italian style.
Vi anbefaler at man også ser forestillingen MAGISKE JEKYLL der spiller kl. 14.

Du kan med fordel købe et efterårskort 2024, som giver adgang til både denne og 12 andre forskellige forestillinger i et samarbejde mellem Egnsteatret i Vordingborg Kommune og Pavillon K. Se mere på www.egnsteatret.dk

Skuespiller: Paolo Nani
Koncept: Paolo Nani i samarbejde med Frede Gulbrandsen og Valentino Dragano
Instruktion: Frede Guldbrandsen & Valentino Dragano
Assistent: Line Svendsen
Scenografi & Kostume: Julie Forchhammer
Specielle effekter: Peter Kapabel
Técnico: Per Aagaard
Produktionsleder: Helle Mørch

Se alle forestillinger på Paolo Nani Teater Festival her

No event found!