Fortællecafé: ORD om Fald

Date

13. okt 2024
Expired!

Time

16:00 - 18:00

Lokation

Pavillon K
Skovvej 2, 4760 Vordingborg

Nogle gange kan man falde over de mest utrolige historier. De kan være så fantastiske, at det slet ikke falder dig ind, at det kan være sandt – eller omvendt.

Denne aften byder på fortællinger om fald, måske statusfald, prisfald, løvfald eller måske de uendelige fald man kun kender fra drømme …

Fald ind forbi, lad et godt ord falde og lad os falde i snak. Så gør vi vores bedste for at du ikke falder i søvn undervejs.

Medvirkende: Laura Kamis Wrang, Erik Jensby og Steffen Sommerstedt

Fortællecaféen er en ny unik oplevelse hver gang – nye historier fortalt at nye fortællere.

Nogle historier kan få dig til at smile eller le højt, andre fortællinger får tårerne til at presse på, eller giver dig gåsehud eller får dig til at krumme tæer eller minder dig om noget i dit eget liv …

Det eneste du skal gøre, er at sætte dig godt til rette, måske med et godt glas vin eller en god kaffe, og så suge historierne til dig.

Historierne er lige så forskellige som dem der fortæller dem, men de sætter altid tanker i gang og skaber en indre film i dem som lytter med.

Skuespillerne går på scenen på skift, med hver deres historier. Hvert arrangement har et nyt tema og nye gæster.

Pris forsalg:
Voksne: 85,- + gebyr
Unge under 25: 50,- + gebyr

Billetter kan også købes i døren for 100,-

Du kan med fordel købe et efterårskort 2024, som giver adgang til både denne og 12 andre forskellige forestillinger i et samarbejde mellem Egnsteatret i Vordingborg Kommune og Pavillon K. Se mere på www.egnsteatret.dk

No event found!