Fortællecafé – ORD i Kærlighedens navn

Date

09. mar 2025

Time

16:00 - 18:00

Lokation

Pavillon K
Skovvej 2, 4760 Vordingborg

Det største af alt er kærligheden. Intet i verden kan sprede så meget glæde og varme som ægte kærlighed. Men kærligheden er også så stor og stærk, at den kan drive folk til vanvid. Den kan føre til jalousi og sorg, hvis den ikke er gengældt eller den du har kastet den på ikke længere er her. Aftenens historier kan gå i mange retninger. Måske sættes der spot på kærligheden mellem venner, eller kærligheden til det mest nuttede kæledyr eller den helt uopnåelige kærlighed.

Foto: Nikolas Sommerstedt

Det kan blive romantisk og sødt, eller grumt og modbydeligt, for det er bestemt ikke småting, der i tidens løb er gjort i kærlighedens navn.

Medvirkende: Steffen Sommerstedt, Vigga Bro + Esther Rützou

Fortællecaféen er en ny unik oplevelse hver gang – nye historier fortalt at nye fortællere.

Nogle historier kan få dig til at smile eller le højt, andre fortællinger får tårerne til at presse på, eller giver dig gåsehud eller får dig til at krumme tæer eller minder dig om noget i dit eget liv …

Det eneste du skal gøre, er at sætte dig godt til rette, måske med et godt glas vin eller en god kaffe, og så suge historierne til dig.

Historierne er lige så forskellige som dem der fortæller dem, men de sætter altid tanker i gang og skaber en indre film i dem som lytter med.

Skuespillerne går på scenen på skift, med hver deres historier. Hvert arrangement har et nyt tema og nye gæster.

Pris forsalg:
Voksne: 85,- + gebyr
Unge under 25: 50,- + gebyr
Billetter kan også købes i døren for 100,-